Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Lune pitaer med aioli, stegt broccoli, chili og smadret agurk

2 personer

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 1 rødløg
  • ½-1 rød chili
  • 1 broccoli
  • 1 pakke fuldkornspitabrød
  • 1 pose babyspinat
  • 1 rulle aioli på hvide bønner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Smadret agurk er lækkert, fordi vi ”smadrer” kernerne indeni, hvorved agurken bliver saftigere – og så er det altid en sjov opgave i køkkenet. Læg gerne kræfter i – men undgå, at agurken bliver brudt helt igennem.

Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 35-40 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne på køl til dag 4.

Inden du går igang

Skyl alt grønt. Find en brødrister frem til pitabrød, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft.

Smadret agurk
  1. Læg agurk på et skærebræt, og giv den nogle hårde slag med en grydeske eller en knyttet næve, til kernerne er smadret. Skær derefter agurk i grove, mundrette stykker.

  1. Pil og flæk rødløg, og skær i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Skær chili i tynde ringe på skrå.

  1. Vend agurk med halvdelen af rødløget, halvdelen af chilien og 1-3 spsk. eddike. Krydr med lidt salt, og lad agurken trække 10-15 min.

Stegt broccoli
  1. Skær broccoli i mindre stykker (fx kvarte buketter), skræl broccolistokken, og skær den i mindre stykker.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg broccoli godt brunet og helt mør ved middel varme, 7-8 min.

  1. Tilsæt resten af rødløget, og steg videre i 2-3 min. Krydr med salt og peber undervejs.

Pitabrød
  1. Varm imens pitabrød i 4-5 min. på en brødrister eller 8-10 min. i ovnen.

Servering

Flæk pitabrød, og fyld dem med stegt broccoli, spinat, smadret agurk og chili. Dryp med bønneaioli.

-