Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
× Føler du dig heldig? Hver uge lægger vi et Tivolikort Sølv i 10 tilfældige måltidskasser.

Lune pitaer med avocadospread, stegt blomkål, chili og smadret agurk

1 personer

Ingredienser

  • 1 rulle avocadospread
  • 1 pose babyspinat
  • 1 blomkål
  • 1 pakke fuldkornspitabrød
  • 1 madagurk
  • ½-1 brev ras el hanout
  • 1 roséløg
  • 1 rød chili

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Smadret agurk er lækkert, fordi vi ”smadrer” kernerne indeni, hvorved agurken bliver saftigere – og så er det altid en sjov opgave i køkkenet. Læg gerne kræfter i – men undgå, at agurken bliver brudt helt igennem.

Inden du går igang

Skyl alt grønt. Find en brødrister frem til pitabrød, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft.

Smadret agurk
  1. Læg agurk på et skærebræt, og giv den nogle hårde slag med en grydeske eller en knyttet næve, til kernerne er smadret. Skær derefter agurk i grove, mundrette stykker.

  1. Flæk løg, og skær i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Skær chili i tynde ringe på skrå.

  1. Vend agurk med halvdelen af løget, halvdelen af chilien og 1-3 spsk. eddike. Krydr med lidt salt, og lad agurken trække 10-15 min.

Stegt blomkål
  1. Skær blomkål i mindre stykker (fx kvarte buketter). Skræl blomkålsstokken, og skær den i mindre stykker.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg blomkål godt brunet og helt mør ved middel, 7-8 min. Krydr med ras el hanout.

  1. Tilsæt resten af løget, og steg 2-3 min. Krydr med salt og peber undervejs.

Pitabrød
  1. Varm imens pitabrød 4-5 min. på en brødrister eller 8-10 min. i ovnen.

Servering

Flæk pitabrød, og smør dem med avocadospread. Fyld dem med stegt blomkål, spinat, smadret agurk og chiliringe.

-