Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Lune pitaer med falafler, mør aubergine, sauteret munkeskæg og picadilly-tomater

4 personer

Ingredienser

  • 2 auberginer
  • ½-1 brev knust spidskommen
  • 2 bakker picadilly-tomater
  • 1 batavia-salat
  • 2 bundter munkeskæg
  • 1 bergamotte
  • 1 rulle hummus
  • 1-2 breve sumak
  • 1 rulle falafelfars med squash
  • 2 pakker fuldkornspitabrød

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Munkeskæg er en sukkulent plante, der stammer fra områderne omkring Middelhavet. Navnet har den fået pga. stilkenes form, som lidt ligner et langt munkeskæg. Planten kan også godt forveksles med purløg ved første øjekast. Smagsmæssigt slægter den spinaten på, men den har meget mere saftighed og noget mere bid, og har derfor godt af en kort tilberedning.

Inden du går igang

Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl alt grønt.

Mør aubergine
  1. Skær aubergine i ca. 1 cm tykke skiver.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg aubergine i ét lag (ad flere omgange), til den er gylden på begge sider og mør, 3-4 min. per side. Krydr med salt og spidskommen undervejs. Kom aubergine i en skål til servering.

Klargøring af øvrigt grønt
  1. Skær imens picadilly-tomater i kvarte, og snit salat fint. Skær de nederste rødder af munkeskæg, og snit den groft.

  1. Riv lidt bergamotteskal fint i en skål, og halvér bergamotte. Vend bergamotteskal sammen med tomaterne, og smag til med lidt bergamottesaft.

Hummus
  1. Rør hummus med lidt vand, til den er lind og cremet. Smag til med bergamottesaft og lidt salt, og anret den i en skål. Drys med sumak.

Falafler
  1. Tør panden fra aubergine hurtigt over. Varm den op igen, og tilsæt olie. Form små falafler af falafelfarsen, og steg dem gyldne og gennemvarme, 3-4 min. på hver side.

Munkeskæg og pita
  1. Varm imens en anden pande op, tilsæt olivenolie, og sautér munkeskæg ved middel varme, til den er mør, 4-5 min. Smag til med salt og sort peber.

  1. Varm imens pitabrød i 3-4 min. på en brødrister eller i 5-6 min. i ovnen.

Servering

Skær pitabrød midt over, og fyld dem med hummus, aubergine, frisk grønt, falafler og munkeskæg. Spis evt. overskydende fyld til ved siden af.

-