Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lune pitaer med krydret kalve-lammekød, hummus og grønt

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke kalve- og lammefars
  • ½-1 brev marrakech-krydderiblanding
  • 1 pakke pitabrød
  • Alle pæretomaterne
  • 2 forårsløg
  • 1 bundt bladspinat
  • 1 bæger salatost i tern
  • 1 rulle hummus
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Inden du går igang

Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 200 °C. Find også en pande frem, og skyl alt grønt.

Krydret kalve-lammekød og pitabrød
  1. Varm olie op på en pande, og steg kødet i 1-2 min. Krydr med marrakech-krydderi, og steg i yderligere 3-4 min., til kødet er gennemstegt. Smag til med salt og evt. mere marrakech-krydderi.

  1. Lun imens pitabrødene på en brødrister, eller varm dem i ovnen i 3-5 min. Hold dem lune i et rent viskestykke.

Grønt og hummus
  1. Skær tomaterne i mindre tern, og snit forårsløgene fint. Kom tomater, forårsløg og spinat på et fad til servering. Hæld lagen fra salatosten, og kom osten i en skål til servering.

  1. Rør hummusen med ½-1 dl vand eller olivenolie, og krydr med lidt salt.

Servering

Flæk pitabrødene, og fyld dem med hummus, grønt, krydret kalve-lammekød og salatost. Top med yoghurt, og servér.

-