Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lune pitaer med krydret kalvekød, raita og grønt

3 personer

Ingredienser

  • ½ batavia-salat
  • 2 palermo-peberfrugter
  • 1 pakke pitabrød
  • 2 poser mukimamebønner
  • 1 pakke kalvekød i skiver
  • 1 brev knust spidskommen
  • 1 bæger skåret grønt (bladselleri/agurk/mynte)
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, eller find en brødrister frem til pitabrødene. Skyl grøntsagerne.

Grønt og pita
  1. Snit salaten groft. Flæk peberfrugterne, kassér kernerne, og skær peberfrugterne i strimler.

  1. Varm pitabrødene i ovnen i 3-4 min., eller lun dem på en brødrister.

Mukimamebønner og kalvekød
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og sautér mukimamebønnerne 2-3 min., til de er gennemvarme. Smag til med 1-1½ tsk. eddike, salt og sort peber. Kom bønnerne i en skål til servering, og tør panden hurtigt over.

  1. Varm panden op igen, tilsæt ny olie, og steg kalvekødet ved høj varme i et minuts tid. Krydr med lidt spidskommen, og steg videre i 1-2 min., til kødet er gennemstegt. Skær kødet i strimler inden servering.

Raita
  1. Vend yoghurten med bladselleri, agurk og mynte fra bægeret, og smag til med lidt salt.

Servering

Flæk pitabrødene, og fyld dem med salat, peberfrugt, kalvekød og mukimamebønner. Top med yoghurt-raita, og servér.

-