Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

× Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Pitabrød med pink kraut, bønne-aioli og syltede rødløg

1 personer

Ingredienser

  • 1 rødløg
  • 1 sommerhvidkål
  • ½ agurk
  • ½ frisk hvidløg med skaft
  • 1 citron
  • 1 portion kogte hvide bønner
  • 1 pakke fuldkornspitabrød
  • 1 bæger pink kraut

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx lager- eller æbleeddike)
  • Sukker
Køkkentips

Aioli er en spansk hvidløgsmayonnaise, som vi her laver med bønner i stedet for æg og olie. Olivenolien gør aiolien cremet, så spar ikke på den. Du kan også vælge at bruge aiolien som en dip til hele retten og så bruge pitaerne som fladbrød, der kan dyppes i aiolien.

Har du ikke en brødrister, så tænd ovnen på 200 °C, og lun pitabrødet i 5-6 min.

Inden du går igang

Skyl frugt og grønt, og afdryp de kogte hvide bønner. Find en brødrister frem til pitabrødet (se køkkentip).

Syltede rødløg
  1. Kom 1 dl eddike, ½ dl vand og 3-4 spsk. sukker i en lille gryde, og kog op, til sukkeret er opløst.

  1. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Tilsæt rødløgsbådene, og lad dem simre med i 1 minuts tid. Tag gryden af varmen, og lad løget trække i lagen til spisetid.

Stegt sommerhvidkål
  1. Flæk kålen gennem stokken, og skær den ene halvdel i 2-3 både. Snit resten af kålen fint, og kom det i en skål. Skær agurken i tern, og kom den i en skål. Snit det friske hvidløg fint, og halvér citronen.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kålbådene ved middel varme, til de er gyldne på begge sider og sprødmøre, 2-3 min. på hver side.

Bønne-aioli og pitabrød
  1. Opvarm en gryde, tilsæt olie, og sautér det friske hvidløg ved lav varme i 1-2 min.

  1. Tilsæt hvide bønner og ½-1 dl vand til gryden med hvidløg, og kog op under låg i 2-3 min., til bønnerne er gennemvarme.

  1. Blend bønner og hvidløg til en tyk aioli sammen med 2-3 spsk. olivenolie. Smag til med salt og citronsaft.

  1. Lun pitabrødet på en brødrister i 3-4 min., til det er gennemvarmt.

Servering

Flæk pitabrødet, og fyld det med lidt bønne-aioli, fintsnittet kål, pink kraut, agurk og afdryppede, syltede rødløg. Nyd stegt sommerhvidkål og resten af bønne-aiolien til.

Idékassen
-