Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Filet af gris med bagt aubergine, kartofler og tahin-dressing samt spidskål-blommesalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 graffiti-aubergine
  • 4 bagekartofler
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 citron
  • 1 pose tahin
  • ½ rød spidskål
  • Alle blommerne
  • 1 pakke minutstykker af filet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Ovnbagt aubergine og kartofler (del 1)
  1. Flæk aubergine fra stilk til bund, og rids et rudemønster ⅓ ned i kødet. Læg aubergine med skærefladen opad på en bageplade med bagepapir, og pensl let med olivenolie. Bag dem i 25-30 min., til de er lysebrune.

  1. Skær kartoflerne i tynde fritter, kom dem i et rummeligt ovnfast fad. Vend dem med lidt olivenolie, og bag dem gyldne og møre, 25-30 min. Krydr med lidt salt.

Tahindressing
  1. Pil og pres eller riv hvidløg fint. Halvér citron.

  1. Rør tahin med hvidløg i en lille skål, og spæd til med 1-2 spsk. citronsaft og lidt koldt vand, til dressingen har samme tykkelse som tynd yoghurt og er frisk og syrlig.

Spidskål-blommesalat
  1. Snit spidskål fint. Vend spidskålen med lidt olie og citronsaft (resten af citronen). Smag til med peber og lidt salt. Har du bruge for mere syre, kan du smage til med lidt eddike (gerne æbleeddike).

  1. Halvér blommer, fjern sten, og skær blommerne i både.

Lynstegt gris
  1. Varm olie op på en pande, og steg kødet ved høj varme, ca. 1 min. på hver side, eller til det er gyldent og gennemstegt. Krydr med salt og peber.

Ovnbagt aubergine og kartofler (del 2)
  1. Krydr aubergine og kartofler med lidt salt inden spisetid.

Servering

Anret bagt aubergine på tallerkener, dryp med tahindressing. Spis bagte kartofler, lynstegt gris og spidskål-blommesalat til.

-