Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have mere fleksibilitet, når det kommer til at sammensætte ugens menu? Så er vores nye FreestyleKasse måske noget for dig. Vores kokke sammensætter kassens indhold med gode, økologiske råvarer - du bestemmer menuen.

Lynstegt gris og grønt med bombay-karry, græskarkerner og sprød topping

2 personer

Ingredienser

  • ½ spidskål
  • 1 fennikel
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 lime
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 pakke strimler af svinekam
  • 1 brev bombay-krydderiblanding
  • 1 bæger topping (spidskål/rucola/kinaradise)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Hvis de store mængder grøntsager er svære at få plads til på panden på én gang, så dryp lidt af olien på panden ad gangen, og steg dem hver for sig. Det tager lidt længere tid, men resultatet bliver kun bedre.

Inden du går igang

Skyl grøntsager og lime.

Lynstegt gris og grøntsager
  1. Skær spidskålen i brede stimler. Flæk fenniklen fra top til rod, og skær den i tynde skiver. Skær peberfrugten i kvarte, og skær dem derefter i tynde skiver. Pil hvidløget, og hak det fint. Halvér limefrugten.

  1. Rist græskarkernene på en tør pande, ca. 4 min., til de dufter og begynder at poppe. Tag dem af panden, og tør panden over.

  1. Varm panden op igen, tilsæt 1 spsk. olie, og brun kødet på alle sider, ca. 3 min. Læg det på en tallerken.

  1. Kom 1 spsk. olie på panden, og steg spidskål, fennikel og peberfrugt i 4-5 min.

  1. Kom kødet tilbage på panden sammen med hvidløg og 1 tsk. bombay-krydderiblanding, og vend det hele godt rundt. Smag grundigt til med salt og evt. mere bombay-krydderi.

Sprød topping
  1. Vend grøntsagerne i bægeret sammen med 1 spsk. olie og limesaft, og smag til med lidt salt og peber.

Servering

Anret lynstegt gris og grønt på tallerkerner, og kom sprød topping og græskarkerner henover.

....
Idékassen