Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Lynstegt gris med peberfrugt, gulerødder, teriyaki og forårsløg

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pakke svinefilet
  • 2 forårsløg
  • 1 pose gulerødder
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 fed hvidløg
  • 2 breve teriyakisauce

Tjek at du selv har

  • Olie til stegning (fx solsikkeolie)
  • Salt
  • Sukker
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene samt alt grønt.

Ris og gris
  1. Sæt risene over i 8 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

  1. Skær kødet i tynde skiver, og steg det i en wok eller på en pande i lidt olie ved superhøj varme i 6-8 min., eller til det er gyldent og gennemstegt. Krydr med salt og et nip sukker, og tag det af panden.

Stegt grønt
  1. Snit forårsløgene fint (hold den lyse og grønne del adskilt). Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Skær peberfrugterne i smalle både, og kassér frø og stilke. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver.

  1. Steg gulerødder og hvidløg i olie i den varme wok, 1-2 min. Kom peberfrugt ved samt det lyseste af forårsløget, og steg i yderligere 1-2 min.

Teriyaki-wok
  1. Kom kødet tilbage i wokken, sammen med den væde, det har smidt, og steg det ganske kort, 10-30 sek.

  1. Kom teriyaki og evt. et par spiseskeer koldt vand ved. Kog det op, og smag til.

Servering

Anret risene i dybe tallerkener. Top med gris og grønt, og drys med den grønne del af forårsløget.

Idékassen
-