Lynstegt gris og broccoli i hoisinsauce
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose hvide jasminris
-
1 pakke store tern af svinekam
-
1 broccoli (i mundrette buketter, stokken skrællet og i tern)
-
1 brev hoisinsauce
Tjek at du selv har
-
olie til stegning (fx vindruekerneolie)
-
salt
Sådan gør du
Køkkennote: Vil du have mere 'sovs', kan du spæde retten til med lidt soja og evt. en smule sukker, når du tilsætter hoisinsaucen.
1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel.
2. Skyl og klargør imens rødløg, broccoli og lime som angivet i ingredienslisten. Kom limebådene i en lille skål til servering.
3. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5 min., og smag til med salt inden servering.
4. Varm en wok eller en stor pande op, og kom olie i. Steg kødet gennemstegt og gyldent på alle sider ved superhøj varme, 5-6 min. i alt. Krydr med salt, og tag kødet op af wokken.
5. Kom lidt ny olie i wokken, og steg broccolien i et minuts tid. Tilsæt løget, og steg i yderligere 3-4 min. – tilsæt evt. en smule vand.
6. Kom hoisinsaucen i wokken, og kog op. Kom kødet tilbage i wokken, varm det hele kort igennem, og smag til med salt.
Servering
Anret ris i dybe tallerkener eller skåle. Top med lynstegt kød og broccoli i hoisin, og servér med limebåde til at presse over.