Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lynstegt gris og broccoli i hoisinsauce

Lynstegt gris og broccoli i hoisinsauce

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 lime (i både)
  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pakke store tern af svinekam
  • 1 broccoli (i mundrette buketter, stokken skrællet og i tern)
  • 1 pose gulerødder (skuret og i skiver på skrå)
  • 1 rødløg (i slanke både)
  • 2 breve hoisinsauce

Tjek at du selv har

  • olie til stegning (fx vindruekerneolie)
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Vil du have mere 'sovs', kan du spæde retten til med lidt soja og evt. en smule sukker, når du tilsætter hoisinsaucen.

1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel.

2. Skyl og klargør imens grøntsager og lime som angivet i ingredienslisten. Kom limebådene i en lille skål til servering.

3. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5 min., og smag til med salt inden servering.

4. Varm en wok eller en stor pande op, og kom olie i. Steg kødet gennemstegt og gyldent på alle sider ved superhøj varme, 5-6 min. i alt. Krydr med salt, og tag kødet op af wokken.

5. Kom lidt ny olie i wokken, og steg broccolien og gulerødderne i et minuts tid. Tilsæt løget, og steg i yderligere 3-4 min. – tilsæt evt. en smule vand.

6. Kom hoisinsaucen i wokken, og kog op. Kom kødet tilbage i wokken, varm det hele kort igennem, og smag til med salt.

Servering
Anret ris i dybe tallerkener eller skåle. Top med lynstegt kød og grønt i hoisin, og servér med limebåde til at presse over.

-