Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Lynstegt grønt med chili, lime og sataysauce

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • ½-1 rød chili
  • 1 lime
  • ½-1 dåse kokosmælk
  • 1 pose jordnøddesmør
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 pak choy
  • 1 rødløg

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesamolie)
  • Salt
  • Evt. soja
Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 60-65 min. Opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 4.

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.

Brune ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Sataysauce og chili-topping
  1. Skær chili i tynde ringe på skrå, og kom i en lille skål.

  1. Riv limeskal fint. Kom kokosmælk, jordnøddesmør og evt. 2-4 spsk. soja i en lille gryde. Varm op, og rør rundt, til kokosmælk og jordnøddesmør er en ensartet masse. Smag til med limeskal og salt.

Lynstegt grønt
  1. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Snit pak choy groft. Pil og skær rødløg i tynde både.

  1. Varm olie op på en pande, og steg gulerødder i 2-3 min.

  1. Tilsæt pak choy og rødløg, og steg videre i 2-3 min. Halvér lime, og smag til med limesaft og salt eller soja.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, og top med stegt grønt. Drys med chili, dryp med sataysauce, og servér.

-