Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Spar 10% og få fri fragt. Bliv medlem af Aarstiderne Plus.

Lynstegt kalvekød med ris og grøntsager i kokos-karrysauce

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 broccoli
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • 1 bundt babyspinat
  • ½-1 brev tikka-karrypasta
  • 2 dåser kokosmælk
  • 1 pakke kalvekød i skiver

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Mel
  • Evt. soja
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene samt alt grønt.

Ris
  1. Sæt risene over i 8 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

Grøntsager i kokos-karrysauce
  1. Del broccolien i små buketter, skræl stokken, og skær den samt peberfrugten i strimler. Snit forårsløget i tynde skiver på skrå. Halvér tomaterne, og snit spinaten groft.

  1. Varm lidt olie op i en gryde, og steg broccolien og halvdelen af forårsløget i 1-2 min. Tilsæt tikka-karrypasta, og steg videre i 1 min. Tilsæt 1 spsk. mel, og vend rundt.

  1. Kom peberfrugt, tomater, 1 dl vand og kokosmælk i gryden, og kog i 3-4 min. Vend spinaten i, og smag til med salt og peber.

Lynstegt kalvekød
  1. Skær kødet i strimler.

  1. Varm lidt olie op på en pande, og lynsteg kødet ved høj varme i 1-2 min. Vend det evt. med lidt soja, hvis du har.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, og top med grøntsager i kokos-karrysauce, lynstegt kalvekød og resten af forårsløget.

Idékassen
-