Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Lynstegt kalvekød med sød chilisauce, ris, peberfrugt og majs

1 personer

Ingredienser

  • 1 majskolbe
  • ½ rød peberfrugt
  • Resten af gulerødderne
  • 1 forårsløg
  • 1 lime
  • 1 portion kogte brune basmatiris
  • 1 pakke kalvekød i skiver
  • 1 brev sød chilisauce

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. soja
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Peberfrugt, gulerødder, forårsløg

Håndfuld 3: kalvekød i skiver

Håndfuld 4: Ris, majs

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Salt, peber, lime, sød chilisauce, evt. soja

Inden du går igang

Sæt vand over til majs. Tag de kogte ris ud af køleskabet. Skyl frugt og grønt.

Grøntsager
  1. Træk bladene af majskolben. Skær majskernerne fra med en skarp kniv.

  1. Skær peberfrugten i strimler. Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Snit forårsløget i tynde skiver på skrå. Halvér limefrugten.

Lynstegt grønt
  1. Opvarm 1 spsk. olivenolie i en pande eller wok, og lynsteg peberfrugt og gulerødder i 2-3 min. Tilsæt majs og halvdelen af forårsløget, og steg fortsat 1 min.

  1. Smag stegt grønt til med limesaft, salt, peber og evt. lidt soja, hvis du har.

Stegte ris og lynstegt kalvekød
  1. Opvarm 1 spsk. olivenolie på en pande, og steg risene i 3-4 min. Krydr med salt og lidt limesaft, og tag risene af panden.

  1. Opvarm panden igen, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg kalvekødet ved høj varme, 1-2 min. på hver side. Krydr med salt og peber, og lad det trække kort.

  1. Skær kalvekødet i strimler.

Servering

Anret stegte ris i en dyb tallerken, og top med lynstegt grønt, kalvekød og resten af de fintsnittede forårsløg. Dryp sød chilisauce over kød og grøntsager.

Idékassen
-