Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Lynstegt kalvekød med tandoori, tomat, couscous og saltet yoghurt

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose couscous
  • 2 squash
  • Resten af tomaterne
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 rødløg
  • 1 citron
  • 1 pakke kalvekød i skiver
  • 1 brev tandoori-krydderiblanding
  • 2 bægre yoghurt naturel 2 %
  • 1 brev nigellafrø

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
  • Sukker
Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl grøntsagerne og citronen.

Couscous og stegt squash
  1. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 5½ dl kogende vand, salt og 2 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

  1. Skær squashen i skiver a ca. 1 cm.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg squashen gylden og mør, ca. 5 min. Krydr med salt, og tag den af panden. Tør panden hurtigt af.

Marinerede tomater og løg
  1. Skær imens tomaterne i mindre tern. Pil hvidløget, og riv det fint. Vend tomaterne med hvidløget, 3-4 spsk. olivenolie samt salt og peber, og lad dem trække.

  1. Pil og skær rødløgene i tynde både. Halvér citronen. Vend rødløget med citronsaften samt 1-2 tsk. sukker, og lad det marinere.

Krydret kalvekød
  1. Varm panden fra squash op igen, tilsæt olie, og steg kødet ved super høj varme i ca. 1 min. på hver side. Krydr med salt og tandoori-krydderi.

Couscoussalat og saltet yoghurt
  1. Rør yoghurten med lidt salt.

  1. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt lige inden spisetid, og vend den med stegt squash samt marinerede tomater og rødløg. Smag til med salt, olie og eddike.

Servering

Anret couscoussalaten på tallerkener, og drys med nigellafrø. Servér krydret kalvekød og saltet yoghurt til.

Idékassen