Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
× Føler du dig heldig? Hver uge lægger vi et Tivolikort Sølv i 10 tilfældige måltidskasser.

Lynstegt kalvekød og blommechutney med bagte pastinakker og kartofler

4 personer

Ingredienser

  • 400 g blommer
  • ½-1 grøn chili
  • 1 pakke kalvekød i skiver
  • 2 poser kartofler
  • 1 løg
  • 600 g pastinakker

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Honning
  • Eddike (fx æble- eller lagereddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen til 200 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Bagte pastinakker og kartofler
  1. Halvér kartofler. Skræl eller skrub pastinakker, flæk dem på langs, og skær dem i skiver på 1 cm.

  1. Vend kartofler og pastinakker med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.] i en bradepande, og spred dem grundigt ud (de skal helst ligge i ét lag). Bag kartofler og pastinakker gyldenbrune og møre, 25-30 min. Vend rundt i dem efter 15 min. Krydr med lidt salt.

Blommechutney
  1. Pil og hak løg. Halvér blommer, fjern sten, og skær frugtkødet i tern. Snit chili fint.

  1. Varm honning [1p: 1 tsk. | 2/3p: ½ spsk. | 4p: 1 spsk.] op i en gryde, til det bruser. Tilsæt løget, og steg det under omrøring i 1 min. Tilsæt blomme og lidt chili samt eddike [1p: ¼ dl |2p: ½ dl | 3p: ¾ dl | 4 p: 1 dl]. Kog op, og lad chutnyen simre i 4 min. under låg.

  1. Krydr chutneyen med en lille smule salt og evt. mere chili. Kom den i en skål, og lad den køle af indtil spisetid.

Lynstegt kalvekød
  1. Varm olie op på en pande, og steg kødet ved høj varme i 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

Servering

Servér kalvekød med bagte pastinakker og kartofler og blommechutney til det hele.

-