Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tykstegsmedaljon med bønner i hoisinsauce og melonsalat

Tykstegsmedaljon med bønner i hoisinsauce og melonsalat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ galiamelon (skrællet, udkernet og i tern)
  • 1 rød hjertesalat (plukket groft)
  • 1 snackagurk (i tern)
  • 1 pose brøndkarse (plukket)
  • 1 portion kogte sorte bønner (kogt på dag 3)
  • 1 tykstegsmedaljon
  • ½-1 chili (hakket)
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • ½ brev hoisinsauce

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Brøndkarsen er skøn, mild og sprød, og ikke mindst smuk. Spis endelig både stilke og blade. Husk, at afdryppe den godt, når du har skyllet den – der kan gemme sig meget vand i sådan en brøndkarse.

1. Sæt vand over til bønner, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne, melonen, chilien og brøndkarsen som angivet i ingredienslisten.

3. Vend melonternene med hjertesalat, agurketern og brøndkarse, og krydr med salt og peber.

4. Kom de sorte bønner i en gryde med rigeligt kogende vand, kog op, og lad dem simre i 5-6 min., til de er gennemvarme.

5. Varm imens 1 tsk. olivenolie op på en (slip let-)pande, og steg tykstegsmedaljonen ved høj varme i 2-3 min. på hver side. Tilsæt chili og hvidløg, når du vender kødet. Krydr med salt og peber.

6. Afdryp de sorte bønner, og vend dem med hoisinsaucen. 

7. Skær tykstegsmedaljonen i skiver.

Servering
Anret hoisinmarinerede bønner på en tallerken, top med oksekød i strimler, og spis melonsalat ved siden af.

-