Lynstegt svinekam med gnocchetti, majs, svampe og fløde
Ingredienser
- 1 pakke strimler af svinekam
- ½ bundt forårsløg
- 1 pakke gnocchetti
- 2 bakker hvide champignoner i skiver
- 2 poser majs
- 2 bægre fløde
- 1 bundt babyspinat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Havsalt
- Sort peber
Hvis du har lidt parmesan og/eller brød tilovers i køkkenet, kan du servere det til retten i dag.
Skyl alt grønt.
Krydr kødet med havsalt og sort peber. Varm en pande godt op, tilsæt olivenolie, og steg kødet ved høj varme i 3-4 min., til det er gyldent og gennemstegt. Tag kødet af panden.
Skær forårsløgene i tynde skiver.
Kom ny olie på panden fra kødet, og steg gnocchetti i 2-3 min. Tilsæt svampene, og steg i yderligere 1 min. Tilsæt forårsløg, majs og fløde samt 1½-2 dl vand, og kog det godt igennem i 1-2 min.
Vend til sidst spinaten og kødet med gnocchetti på panden, og krydr med havsalt og sort peber.
Servér cremede gnocchetti med lynstegt svinekam og grønt, og nyd.