Lynstegt kalvesteak med citron-spinat og stegte chili-ris med æg
Ingredienser
- 1 pose babyspinat
- Halvdelen af gulerødderne
- 1 løg
- ½-1 rød chili
- 1 citron
- 1 bakke æg
- 1 portion kogte brune jasminris
- 1 pakke kalvesteak
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Evt. soja
- Evt. chilisauce
Håndfuld 1+2: Spinat, gulerødder, løg
Håndfuld 3: Æg, kalvesteak
Håndfuld 4: Ris
Fedt: Olivenolie
Smagsgivere: Salt, peber, citron, chili, evt. soja, evt. chilisauce
Skyl frugt og grønt.
Skær gulerødder i tynde skiver. Pil og skær løg i tynde både. Snit chili fint, og halvér citron.
Varm 1 spsk. olie op på en pande, og steg løg i 2-3 min. Tilsæt spinat, og steg i yderligere 2 min. til den er faldet sammen. Krydr med salt, citronsaft og evt. lidt soja, hvis du har. Tag det af panden.
Pisk imens æg sammen med en gaffel i en skål, og krydr med salt og chili efter smag.
Varm 1 spsk. olie op på panden, og steg kogte ris og gulerødder i 4-5 min. Skub det lidt til side på panden, og hæld æggemassen ved. Rør i det, til det ligner røræg.
Vend æg og ris sammen, og smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft.
Varm ½ spsk. olie op på en anden pande, og steg kødet ved høj varme i 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Lad kødet hvile kort, og skær det i skiver inden spisetid.
Anret stegte chili-ris med æg, og top med skiver af kalvesteak og citron-spinat. Dryp evt. med lidt chilisauce, hvis du har, eller drys med ekstra frisk chili efter smag.