0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Lynstegt tun med savojkål, koriander og avocado- og tomatsalat

Lynstegt tun med savojkål, koriander og avocado- og tomatsalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • Alle tomaterne (i tern)
  • 2 avocadoer (i tern)
  • 1 bundt koriander (plukket – gem stilkene til dag 3)
  • 1 savojkål (bladene i grove stykker/skiver)
  • 1 citron (halveret)
  • 1 pakke tunsteaks

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Når man skal skære en avocado i tern, synes jeg, at det er nemmest at starte med at halvere den og tage stenen ud. Derefter kan du bruge en ganske almindelig smørekniv til at markere ternenes størrelse. Til sidst skraber du ternene ud med en spiseske direkte i den skål, som de skal serveres i. På den måde slipper du også for at svine et skærebræt til.

1. Skyl og klargør alle grøntsagerne, korianderen og citronen som angivet i ingredienslisten.

2. Opvarm en pande, kom olivenolie på, og steg tomatternene i 1 minuts tid ved middelhøj varme. Krydr med salt.

3. Vend de stegte tomattern, avocadoternene og halvdelen af de hakkede korianderblade sammen med 1 spsk. olivenolie. Smag til med salt og sort peber, og kom i en skål til servering.

4. Opvarm panden igen ved middel varme, kom olivenolie på, og steg stykker af savojkål i 5-10 min., til de er sprødmøre. Krydr med salt, peber og lidt citronsaft.

5. Sæt en ny pande over blusset, og skær imens tunen i tern a 2 cm. Vend dem med salt og olivenolie.

6. Steg tern af tun i 30 sekunder på hver side (vend dem kun den ene gang) ved meget høj varme.

Servering
Anret den stegte savojkål i bunden af en skål. Kom de stegte tuntern henover, og drys med resten af de hakkede korianderblade. Pres frisk citronsaft henover, og krydr med sort peber. Spis avocado- og tomatsalat til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her