Maccheroni i cremet tomatsauce med soltørrede tomater, rosmarin og bønnesalat med frisk figen
Ingredienser
- 3 hvidløgsfed
- 1 kvist rosmarin
- 2 glas tapenade af soltørret tomat
- 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
- 1 bæger fløde
- 1 pose maccheroni
- 1 pose grønne bønner
- 1 bakke friske figner
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx balsamico)
- Sukker
Hvis du har lyst, kan du smage tomatsaucen til med flere krydderier end blot rosmarin. Har du fx lidt BBQ- eller tex mex-krydderi ved hånden, vil det klæde den cremede tomatsauce rigtig godt.
Sæt vand over til pasta og bønner, og skyl frugt og grønt.
Skær hvidløg i tynde skiver.
Varm en rummelig gryde op, og tilsæt olie. Steg rosmarin og tapenade i 2-3 min.
Tilsæt hvidløg, og steg i 1 minut. Tilsæt skåret grønt fra bægeret, 1-2 tsk. sukker, fløde og 1-2 dl vand, og kog op. Lad saucen simre, til alt er mørt, 8-10 min. Smag til med salt og peber, og fjern evt. rosmarinkvist inden servering.
Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.
Damp grønne bønner under låg i en gryde med lidt kogende, saltet vand i 2-3 min. Hæld vandet fra.
Skær figen i både. Vend figenbåde med grønne bønner i en salatskål, og smag til med lidt olivenolie, eddike [1/2/3p: 1-2 spsk. | 4p: 4-5 spsk.] og en smule salt og peber.
Anret pasta i dybe tallerkener, og vend sammen med den cremede tomatsauce. Anret bønnesalat med figen ved siden af.