Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Maccheroni i cremet tomatsauce med soltørrede tomater, rosmarin og bønnesalat med frisk figen

4 personer

Ingredienser

  • 3 hvidløgsfed
  • 1 kvist rosmarin
  • 2 glas tapenade af soltørret tomat
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
  • 2 bægre fløde
  • 1 pose maccheroni
  • 2 poser grønne bønner
  • 1 bakke friske figner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx balsamico)
  • Sukker
Køkkentips

Hvis du har lyst, kan du smage tomatsaucen til med flere krydderier end blot rosmarin. Har du fx lidt BBQ- eller tex mex-krydderi ved hånden, vil det klæde den cremede tomatsauce rigtig godt.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta og bønner, og skyl frugt og grønt.

Tomatsauce
  1. Skær hvidløg i tynde skiver.

  1. Varm en rummelig gryde op, og tilsæt olie. Steg rosmarin og tapenade i 2-3 min.

  1. Tilsæt hvidløg, og steg i 1 minut. Tilsæt skåret grønt fra bægeret, 1-2 tsk. sukker, fløde og 1-2 dl vand, og kog op. Lad saucen simre, til alt er mørt, 8-10 min. Smag til med salt og peber, og fjern evt. rosmarinkvist inden servering.

Pasta
  1. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.

Bønnesalat med figen
  1. Damp grønne bønner under låg i en gryde med lidt kogende, saltet vand i 2-3 min. Hæld vandet fra.

  1. Skær figen i både. Vend figenbåde med grønne bønner i en salatskål, og smag til med lidt olivenolie, eddike [1/2/3p: 1-2 spsk. | 4p: 4-5 spsk.] og en smule salt og peber.

Servering

Anret pasta i dybe tallerkener, og vend sammen med den cremede tomatsauce. Anret bønnesalat med figen ved siden af.

-