Maccheroni med cherrytomatsauce og burrata
Ingredienser
- 1 løg
- 2 hvidløgsfed
- Resten af de almindelige tomater
- 1 bakke cherry-blommetomater
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 kvist rosmarin
- 2 poser maccheroni
- 1 bæger burrata
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Pil løg og hvidløg, og skær begge i tynde skiver. Skær de almindelige tomater i grove tern, og halvér cherrytomaterne. Pluk persillen, og snit den groft.
Varm en gryde op, tilsæt olivenolie, og sautér løg, hvidløg, rosmarinkvist og de almindelige tomater i 3-4 min.
Tilsæt cherrytomaterne, og steg videre i 2-3 min. Tilsæt 2-3 dl vand, og kog op. Lad saucen simre, til tomaterne er kogt møre, 7-8 min. Smag til med salt og sort peber, og fjern evt. rosmarinkvisten inden servering.
Kom imens pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra.
Anret pastaen i dybe tallerkener, og top med tomatsaucen. Bryd burrataen i stykker ud over pastaen, drys med persille, og krydr en sidste gang med sort peber.