Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Maccheroni med rosmarin-kødboller, tomat og mozzarella

Maccheroni med rosmarin-kødboller, tomat og mozzarella

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder (1-2 revet og resten i stave)
  • 1 stængel bladselleri (i tynde skiver)
  • 1 bakke tomater på gren (i små tern)
  • 1 pakke hakket oksekød
  • 1 kvist rosmarin (plukket og hakket groft)
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 1 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 pose maccheroni
  • 1 mozzarella

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

1. Skyl og klargør grøntsagerne og rosmarinen som angivet i ingredienslisten. Kom gulerodsstavene på et lille fad, og kom bladsellerien og halvdelen af tomaterne i en skål.

2. Rør kødet med salt, peber, rosmarin og revet gulerod. Form farsen til små kødboller.

3. Sæt imens vand over til pasta, fx i en elkedel.

4. Opvarm en stor, dyb pande, tilsæt lidt olivenolie, og steg kødbollerne let gyldne på alle sider, 2-3 min. i alt. Kom kødbollerne på en tallerken, og tør hurtigt panden af.

5. Kom lidt ny olie på den varme pande, og steg rødløg og hvidløg i 2-3 min., til det er let mørt.

6. Kom imens pastaen i en gryde med kogende vand, og tilsæt salt. Kog pastaen i 9-10 min., til den er al dente. Afdryp.

7. Kom kødbollerne, resten af tomaterne og ½-1 dl vand på panden med løg, og lad det simre i 8-10 min. Krydr med salt, peber og evt. et par dråber eddike.

8. Vend bladsellerien og tomaterne med lidt olivenolie, salt og peber.

9. Afdryp mozzarellaen.

Servering
Anret pasta på tallerkener, og top med kødboller i tomat. Kom friske tomater med bladselleri samt brud af mozzarella henover, og servér snackgulerødder til.

-