Tænd ovnen på 220 °C, og sæt vand over til linser. Skyl linserne samt al frugt og grønt.
Pil hvidløgene, og skær gulerødderne groft.
Kom linser, hvidløg og gulerødder i en gryde med kogende, saltet vand, og kog det hele mørt i 16-18 min. Dræn vandet fra, men gem det.
Rul pizzadejen til et aflangt brød a 1 cm tykkelse på et melstrøet stykke bagepapir. Pensl det med olivenolie, og drys med salt. Kom det på en bageplade, og bag det gyldent og sprødt i ovnen i ca. 12 min.
Flæk agurken på langs, og skær den i skiver. Skær tomaterne i både. Pil rødløget, og skær det i tynde strimler. Hak persillen.
Blend de møre linser, hvidløg og gulerødder med ½ tsk. salt, 2-3 spsk. olivenolie, korma-karrypasta og citronsaft. Spæd til med kogevandet fra linserne, til spreaden er glat og smørbar. Smag til med salt og evt. mere olivenolie og korma-karrypasta.
Halvér madbrødet, og smør med et tykt lag rød linsespread. Top med agurk, tomat, rødløg og persille, og nyd.