Majspasta med kødsauce, oregano og grøn salat
Ingredienser
- 1 rødløg
- 2 hvidløgsfed
- 3 tomater
- 1 bundt frisk oregano
- 1 pakke hakket oksekød
- 2 poser majspasta penne
- 1 salanova-salat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Sæt vand over til pasta, og skyl grøntsagerne og oreganoen.
Pil løg og hvidløg, og hak begge fint. Skær tomaterne i tern, og pluk oreganoen.
Varm 2 tsk. olie op i en gryde, og sautér løg og hvidløg i 2 min. Pluk kødet i små stykker, og steg det med de sauterede løg i 3-4 min.
Vend tomaterne i kødet, og lad det hele simre under låg i 5 min.
Kog pastaen al dente i rigeligt kogende, saltet vand, ca. 10 min. Dræn vandet fra, men gem lidt af kogevandet.
Bryd salaten i blade, og kom dem i en salatskål. Dryp 1 spsk. olie og 2-3 tsk. eddike over salaten. Krydr med salt og peber, og vend salaten rundt.
Kom oreganoen i kødsaucen, og spæd til med lidt af pastakogevandet, til saucen er lidt tynd (pastaen vil suge meget af væsken). Smag til med salt og peber.
Anret pastaen i dybe tallerkener, og kom kødsauce med oregano henover. Nyd salaten til.