Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Majspenne og kyllingesauce med linser, rosmarin og grøn salat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne linser
  • 1 fed hvidløg
  • Alle pæretomaterne
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 rulle hakket kylling med grøntsager
  • 1 bundt grønkål
  • 1 romaine-salat
  • ¾-1 pose majspasta penne

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vineddike eller balsamico)
Køkkentips

Dine pæretomater kommer fra Paco Lozano, som driver et økologisk gartneri i nærheden af Malaga i Spanien. Paco er en ægte økolog, som tænker bæredygtighed ind i alle dele af dyrkningen – lige fra kompost til hvordan hans medarbejdere har det.

Husk - til i morgen

Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til linser. Skyl linser og alt grønt.

Grønne linser
  1. Kom linserne i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra. Tag halvdelen af linserne fra, kom dem i en lufttæt beholder, og gem dem på køl til dag 3.

Kyllingesauce med linser
  1. Pil hvidløg, og hak det fint. Skær tomater i tern. Pluk rosmarin, og hak den fint.

  1. Varm en gryde op med lidt olie, bryd kødet i mindre stykker, og steg det i olien i ca. 3 min.

  1. Tilsæt tomat, hvidløg, rosmarin og resten af linserne. Tilsæt vand [1p: ca. 1 dl | 2/3p: 1-2 dl], og kog det op. Lad saucen simre under låg i 5-10 min. Smag til med salt og peber, og justér evt. konsistensen med mere vand, til saucen er god og saftig.

Grøn salat
  1. Rib grønkålen, og hak den mellemfint. Snit salaten. Vend grønkål og salat sammen i en salatskål, dryp med lidt olie og eddike, krydr med salt og peber, og vend det grundigt rundt.

Pasta
  1. Kog pastaen 'al dente' i en gryde med kogende, letsaltet vand, 7-9 min. Afdryp.

Servering

Anret pasta på tallerkener, og top med kyllingesauce med linser. Servér grøn salat ved siden af.

-