Majstortillas med bønnesauce og avocado
Ingredienser
- 2 broccoli
- 2 avocadoer
- 2 røde peberfrugter
- 1 lime
- 1 bundt koriander
- 1 pose kogte sorte bønner
- ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
- 1 glas tomater med chili
- 1 pakke majstortillas
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til broccoli, og skyl frugt og grønt.
Skær broccoli i buketter, skræl stokken, og skær den i grove stykker.
Skræl og udsten avocado, og skær avocadokødet samt peberfrugt i strimler. Skær lime i både, og snit koriander groft. Anret det hele på et fad eller i skåle til servering.
Varm olie op i en gryde, og steg bønner sammen med lidt buena vista-krydderi i 2-3 min. Tilsæt tomatsauce, og kog op. Lad saucen simre i 4-5 min., til den er kogt lidt ind. Smag til med salt og evt. lidt mere buena vista-krydderi.
Damp broccoli mør under låg i en gryde med lidt saltet vand, 4-5 min. Hæld vandet fra, og anret broccoli på et fad. Krydr med salt og peber.
Lun majstortillas på en tør pande én ad gangen i ca. 30 sek. Hold dem lune i et viskestykke.
Anret bønnesauce, og top med avocado, peberfrugt og koriander. Dryp med limesaft, og spis anret broccoli ved siden af. Spis majstortillas til, eller fyld dem med bønnesauce og grønt.