Majstortillas med kikærter, søde kartofler, perlebyg og spicy tomatsauce
Opskrift
Ingredienser
-
1 bæger skåret grønt (sød kartoffel/rosmarin)
-
1 hjertesalat (snittet groft)
-
1 glas tomater med grøntsager
-
1 pose kogte kikærter
-
½-1 brev buena vista-krydderiblanding
-
1 pakke majstortillas
-
1 pose kogt perlebyg
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og find to gryder samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem.
1. Kom de søde kartofler med rosmarin i et ovnfast fad, vend dem med olivenolie, og krydr dem med salt. Bag dem i ovnen i ca. 15 min., til de er gyldne og møre.
2. Skyl og klargør imens hjertesalat og hvidløg som angivet i ingredienslisten. Kom salaten i en skål, og kom stilken med korianderfrø i et glas med vand.
3. Varm lidt olie op i en gryde, og svits hvidløget ganske kort – det skal ikke tage farve. Tilsæt tomatsauce og kikærter, og kog det op, 1-2 min. Krydr med buena vista-krydderi, salt og peber, og lad saucen simre uden låg indtil servering.
4. Bred majstortillaerne ud på en bageplade med bagepapir, og læg et fugtigt viskestykke over dem. Lun dem i ovnen i 5-7 min., og kom dem på en tallerken.
5. Kom perlebyggen i en gryde med ca. ½ dl vand, og varm den igennem, 1-2 min. under låg. Smag til med salt.
Servering
Stil hele herligheden på bordet, og fyld selv dine majstortillas med kikærter i tomatsauce, søde kartofler med rosmarin, perlebyg og salat. Drys med friske korianderfrø efter smag.