Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Fra VegetarKassen: Majstortillas med krydrede bønner og creme fraiche

4 personer

Ingredienser

  • 2 løg
  • 2 hvidløgsfed
  • ½ hvidkål
  • Alle gulerødderne
  • 2 gule peberfrugter
  • 1 portion kogte borlottibønner
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 brev knust spidskommen
  • 2 bundter koriander
  • 2 lime
  • 1 pakke majstortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Afdryp bønnerne, og skyl grøntsager, koriander og lime.

Grønt og stegt peberfrugt
  1. Pil løg og hvidløg. Hak løgene groft, og skær hvidløget i tynde skiver. Snit hvidkålen fint, og skær gulerødderne i mindre tern. Skær peberfrugterne i strimler.

  1. Vend hvidkålen med lidt salt, og knug det, til det begynder at mørne, 1-2 min.

  1. Varm en pande godt op, tilsæt olie, og steg peberfrugten, til den tager farve og er mør, 2-3 min. Krydr med lidt salt, og kom den i en skål til servering.

Krydrede bønner og majstortillas
  1. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg bønnerne ved høj varme i 1-2 min., til de begynder at tage lidt farve.

  1. Sænk varmen lidt, tilsæt gulerodstern, løg, hvidløg og spidskommen, og steg videre, til grøntsagerne er møre, 3-4 min.

  1. Snit imens korianderen groft, og skær limefrugterne i både til servering.

  1. Varm majstortillaerne en ad gangen på en tør pande, til de er gennemvarme, eller smid hele stakken i mikroovnen, ½-1 minut.

  1. Mos de stegte bønner let med en gaffel, og smag det hele til med salt, sort peber og evt. mere spidskommen.

Servering

Fyld majstortillaerne med saltet kål og krydrede bønner, og top med stegt peberfrugt, koriander og creme fraiche. Dryp med limesaft, og servér. Spis evt. overskydende fyld til ved siden af.

....
Idékassen