Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Majstortillas med krydrede bønner, grønne tomater og rød spidskål

3 personer

Ingredienser

  • 2 rødløg
  • Alle de grønne tomater
  • 1 rød spidskål
  • 1 lime
  • 2 avocadoer
  • 1 bundt koriander
  • 2 pakker kogte kidneybønner
  • 2 dåser tomatpuré
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 pakke majstortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Sukker
Inden du går igang

Skyl frugt og grønt, og afdryp bønnerne.

Grønne tomater
  1. Pil rødløgene, og skær rødløg og de grønne tomater i smalle både.

  1. Varm en lille gryde op, tilsæt en smule olie, og svits rødløg og grønne tomater af i 2-3 min. ved høj varme. Tilsæt ½ dl vand, 1½ tsk. sukker og et nip salt, og skru ned til middel varme. Lad det simre sammen i 4-5 min.

Øvrigt grønt
  1. Skær spidskålen i tynde strimler, og kom den i en skål til servering. Skær limefrugten i både. Udsten avocadoerne, og skær avocadokødet i tern. Hak korianderen groft.

  1. Rør avocadoternene med lidt salt og limesaft.

Bønner og majstortillas
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg bønnerne i 2-3 min., til de er varme. Tilsæt tomatpuré og buena vista-krydderi, og steg videre i yderligere 3-4 min. Tilsæt evt. lidt vand, og smag til med salt og peber. Kom bønnerne i en skål.

  1. Skyl panden, tør den af, og varm den op igen. Varm majstortillaerne en ad gangen på panden i ca. ½ min. på hver side. Hold dem lune i et viskestykke.

Servering

Fyld de lune tortillas med bønner, avocado, grønne tomater og sprød kål. Dryp med limesaft, og drys med koriander.

-