Majstortillas med krydrede linser i tomat med quinoa og sprød spidskål
Ingredienser
- 1 pose grønne linser
- 1 pose hvid quinoa
- 2 hvidløgsfed
- 2 kviste rosmarin
- 2 glas tomater med grøntsager
- ½-1 brev BBQ-krydderi
- 1 rødt spidskål
- 2 pakker majstortillas
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Måske er der lidt flere krydrede linser i tomat, end der kan være på dine majstortillas – så kan du bare spise det sammen med spidskålsalaten til sidst.
Sæt vand over til linser og quinoa, og skyl linser, quinoa og alt grønt.
Kom linserne i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, men ikke udkogte, ca. 15 min. Dræn vandet fra.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [2p: 1 dl | 3/4p: 2 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min. Afdryp evt.
Hak hvidløg fint. Pluk rosmarin, og hak nålene fint.
Varm en gryde op med olie [1/2p: ½ tsk. | 3p: 1½ tsk. | 4p: 2 tsk.], og sautér hvidløg i 15 sek., unden at det tager farve. Tilsæt kogte linser, rosmarin og tomater med grøntsager, og kog op.
Kog saucen 5 min. uden låg, og smag imens til med BBQ-krydderi og salt. Spæd til med lidt vand, hvis retten virker tør.
Snit spidskål fint, og vend den med olie [1/2p: 1 tsk. | 3p: ½ spsk. | 4p: 1 spsk.] og lidt eddike i en skål. Smag til med salt og peber.
Lun majstortillas én ad gangen på en tør pande i 15-30 sek. på hver side, eller lun hele stakken i mikroovnen i ½-1 min. Hold dem lune, fx mellem to tallerkener.
Stil det hele på bordet. Kom lidt quinoa og linser i tomatsauce på en tortilla, og fold sammen (se køkkentip). Spis med fingrene, hvis du kan lide det, og spis sprød spidskål til.