Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Majstortillas med refried beans, salat, tomater og koriander

2 personer

Ingredienser

  • 1 grano de oro-løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 portion kogte sorte bønner
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 romaine-salat
  • 2 tomater
  • 1 bundt koriander
  • 1 pakke majstortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Refried beans
  1. Pil løget og hvidløget, og hak begge dele.

  1. Varm 2 tsk. olie op i en gryde, og sautér løg og hvidløg ved middellav varme i 10 min., til det er klart, men uden at det tager for meget farve. Skru op og ned for varmen efter behov.

  1. Steg de kogte sorte bønner med løgene i 3-4 min. Tilsæt 1-2 tsk. buena vista-krydderi, og hæld ½ dl vand ved. Varm det hele igennem i 2 min.

  1. Blend løg og bønner til en blød creme, fx med en stavblender direkte i gryden. Spæd evt. til med lidt mere vand, hvis det virker tørt. Smag til med salt og evt. mere buena vista-krydderi.

Tortillas og tilbehør
  1. Snit salaten fint, og skær tomaterne i tern. Pluk korianderen let. Anret det hele på en tallerken.

  1. Lun tortillaerne på en tør pande i 15-30 sek. pr. side, eller lun hele stakken i mikroovnen i ½-1 min. Hold dem lune, fx mellem to tallerkener.

  1. Kom halvdelen af refried beans i en lufttæt beholder, og nyd dem en anden dag – fx som spread på brød.

Servering

Stil hele herligheden på bordet. Fyld tortillaerne med lidt refried beans, og top med tomat, salat og friske koriander. Fold dem let sammen, og spis dem gerne med fingrene, hvis du har lyst.

-