Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Majstortillas med refried beans, stegt aubergine og fermenteret salsa

1 personer

Ingredienser

  • 1 fed hvidløg
  • ½ forårsløg
  • 1 tørret chipotle-chili
  • ½ portion kogte sorte bønner
  • 1 aubergine
  • ½ rød peberfrugt
  • 1 hjertesalat
  • 1 bundt koriander
  • 1 bæger fermenteret salsa
  • 1 pakke majstortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Gem resten af de kogte sorte bønner til et andet måltid, fx i fryseren.

Inden du går igang

Sæt vand over til chipotle-chili, og skyl al grønt.

Refried beans
  1. Pil hvidløget, og hak det. Snit forårsløget fint. Skær desuden chilien i små tern, og kom den i en skål med 2-3 spsk. kogende vand. Lad den udbløde, til den skal bruges.

  1. Varm 1 tsk. olie op i en gryde, og sautér forårsløg ved middellav varme i 5-6 min., til det er klart, men uden at det har taget for meget farve. Skru op og ned for varmen efter behov.

  1. Tilsæt de kogte sorte bønner, og steg dem med i 3-4 min. Tilsæt hvidløg og chili, og hæld ½ dl vand ved (evt. udblødningsvandet fra chilien – men pas på, det er stærkt). Kog det hele igennem i ca. 2 min.

  1. Blend forårsløg og bønner til en blød creme, fx med en stavblender direkte i gryden. Spæd evt. med lidt mere vand, hvis det er for tørt. Smag til med salt.

Stegt aubergine og peberfrugt
  1. Skær auberginen og peberfrugten i tern.

  1. Varm 1 tsk. olie op på en pande, og steg auberginen på alle sider, til den er lysebrun, ca. 5 min. Tilsæt peberfrugten, og steg i yderligere 3 min. Krydr med salt.

Salat og majstortillas
  1. Snit imens salaten, og pluk korianderen. Kom den fermenterede salsa i en skål.

  1. Lun tortillaerne på en tør pande i 15-30 sek. pr. side, eller lun hele stakken i mikroovnen i ½-1 min. Hold dem lune til spisetid, fx mellem to tallerkener.

Servering

Stil hele herligheden på bordet. Fyld tortillaerne med lidt refried beans, stegt aubergine og peberfrugt samt salat, og top med lidt fermenteret salsa og friske koriander. Fold dem sammen, og spis dem gerne med fingrene, hvis du har lyst.

-