Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Majstortillas og tex-mex-linsesauce med basilikum, quinoa og sprød salat

1 personer

Ingredienser

  • 1 bundt basilikum
  • 1 pose grønne linser
  • 1 hjertesalat
  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 pakke majstortillas
  • ½ rød spidskål
  • 1 brev tex mex-krydderi
  • 1 glas tomater med grøntsager

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller sherryeddike)
Inden du går igang

Sæt lidt vand over til quinoa, og skyl quinoa, linser og grønt.

Tex-mex-linsesauce (del 1)
  1. Pil hvidløg, og snit det fint. Varm lidt olie op i en gryde, og sautér hvidløg i 10-20 sek.

  1. Tilsæt linser, tomatsauce og 1-2 tsk. tex mex-krydderi. Kog op, og lad saucen simre under låg, til linserne er møre, ca. 15 min.

Quinoa
  1. Kom quinoa i en gryde, overhæld med 1 dl kogende vand pr. person, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min. Afdryp evt.

Salat
  1. Snit spidskål fint. Skær salat i strimler a 1 cm. Kom spidskål og salat i en salatskål. Dryp med lidt olivenolie og eddike, og krydr med salt og peber. Vend rundt lige inden spisetid.

Tortillas
  1. Lun tortillas på en tør pande i 15-30 sek. på hver side, eller lun hele stakken i mikroovnen i ½-1 min. Hold dem lune, fx mellem to tallerkener.

Tex-mex linsesauce (del 2)
  1. Pluk basilikum forsigtigt, og snit den groft. Smag saucen til med salt og peber, og lad evt. den koge tyk uden låg, hvis den virker lidt for tynd. Spæd omvendt til med lidt vand, hvis linserne har suget al væsken. Vend basilikum i linserne lige inden servering. 

Servering

Kom lidt quinoa og krydrede linser på en majstortilla, og fold sammen om fyldet. Spis med fingrene, hvis du kan lide det, og spis salat til.

-