Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Marineret peberfrugt med ris, grillet calçot, chili og brøndkarse

Marineret peberfrugt med ris, grillet calçot, chili og brøndkarse

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: De hvide, aflange calçot-løg ser som regel lidt mere rustikke ud end deres slægtning, forårsløget, men det gør ikke det mindste! Skær den øverste top af, hvis den er lidt gul, skær evt. rødder af, og træk det yderste lag af den hvide løgdel – så er du klar. Har du ikke en grillpande, kan du også sagtens stege calçots ved høj varme på en almindelig stegepande, til de er gyldne og møre.


HUSK
Til i morgen: 
Sæt de grønne flækærter i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 2.

Inden du går i gang: Sæt vand over til ris, og skyl grøntsager, chili, brøndkarse og citron.

Ris, græskarkerner og klargøring af grønt
1.
Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 5 dl letsaltet, kogende vand. Kog under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min.

2. Rist græskarkernerne gyldne på en tør, varm pande, og kom dem i en skål.

3. Pil det yderste lag af calçot-løget, og kassér evt. top og bund (se køkkennote). Del calçot-løget på midten, og skyl det godt. Skær peberfrugter i både, skær squash i tern, og snit chili fint. Pluk grønkålen, og hak den groft. Pluk brøndkarsen groft, og skær citronen i både.

Grillet grønt
4. Rør ½ tsk. spidskommen sammen med 4-5 spsk. olivenolie i en dyb tallerken.

5. Varm en grillpande op, vend peberfrugten i den krydrede olie, og grill peberfrugten, til den har fået grillstriber og er mør, 2-3 min. Læg dem på en tallerken, riv citronskal fint over, og krydr med salt og sort peber.

6. Varm grillpanden op igen, vend calçot-løgene i olie, og grill dem på grillpanden i 2-3 min. på hver side, til de har grillstriber og er helt møre. Krydr med salt.  

7. Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg grønkålen ved høj varme i 1-2 min., til den har taget farve. Tilsæt squash og chili, og steg videre ved lavere varme i 2-3 min., til squashen er mør. Krydr med salt.

Servering
Anret ris på tallerkener, top med grillet peberfrugt og stegt squash med grønkål og chili. Drys med græskarkerner og brøndkarse, og anret grillet calçot ved siden af. Nyd med citronbåde til at dryppe over.

-