Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Marinerede kalvemedaljoner i icebergsalat med tomat, sorghum og avocadodressing

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser sorghum
  • 2 hvidløgsfed
  • 2 avocadoer
  • 1 grøn citron
  • 2 pakker kalvemedaljoner
  • 1 rødløg
  • 4 tomater
  • 1 icebergsalat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller vineddike)
Køkkentips

I dag får du et flot dansk icebergsalat – måske et af de sprødeste af alle salater. Du skal servere aftenens måltid i skåle af icebergblade. Derfor er det vigtigt, at du forsigtigt trækker bladene af, et for et, uden at de går for meget i stykker. Skær evt. rundt om stokken, så bladene bliver lettere at trække af. Skyl de hele blade forsigtigt, og lad dem dryppe af på et viskestykke. Når du har trykket blade af, så der er 1-2 blade pr. person, kan du snitte resten fint.

Inden du går igang

Sæt vand over til sorghum, og skyl sorghum samt frugt og grønt. Læs køkkentippet igennem, og klargør icebergsalat.

Sorghum
  1. Sæt sorghum over i 4 dl kogende, letsaltet vand, og kog den under låg ved svag varme i 15-20 min. Hæld vandet fra, og lad sorghum køle let af.

Avocadodressing
  1. Pil og hak hvidløg fint. Skræl og udsten avocado, og halvér citron.

  1. Blend avocado med hvidløg og 2-3 spsk. citronsaft, og spæd til med koldt vand, til dressingen har konsistens som tynd yoghurt. Smag grundigt til med salt, peber og evt. mere citronsaft.

Marinerede kalvemedaljoner
  1. Varm en pande op med 2 tsk. olie, og steg kalvemedaljoner ca. 2 min. på hver side, til de er smukt brune udenpå og røde/rosa indeni. Krydr med salt og peber, og lad kødet trække på et skærebræt i 3-4 min.

  1. Pil og skær rødløg i så tynde både som muligt. Skær tomat i både. Vend rødløg og tomater med 1 spsk. olie og 2-3 spsk. eddike i en skål, og krydr med salt og peber. Skær kødet i meget tynde skiver, og vend med de marinerede grøntsager.

Servering

Anret icebergblade på tallerkener. Hvis du har mere end 1 blad pr. person, kan du lægge det ene inden i det andet. Kom snittet salat i bunden af bladene og sorghum herpå. Top med marineret kalvekød og grøntsager, og dryp med avocadodressing. Fold gerne salatbladene sammen, og spis den som en wrap.

-