Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stir fry med ris, aubergine, flade bønner, chili og teriyaki

Stir fry med ris, aubergine, flade bønner, chili og teriyaki

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 bundt flade bønner (nippet og i tynde strimler)
  • 1 lime (i både)
  • 1 bundt koriander (stilke skåret fint, blade skåret groft)
  • ½-1 chili (efter smag – i tynde ringe)
  • 1 aubergine (i tern a 2 cm)
  • 1 portion kogte ris (kogt på dag 2)
  • 1 brev teriyaki-sauce

Tjek at du selv har

  • kokos- eller olivenolie
  • sukker
  • soja

Sådan gør du

1. Sæt vand over til flade bønner, fx i en elkedel. Skyl og klargør imens de flade bønner som angivet i ingredienslisten.

2. Kom de flade bønner i en gryde med letsaltet, kogende vand, og kog dem i 6-8 min. Afdryp dem derefter.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne, chilien, korianderen og limefrugten som angivet i ingredienslisten. Kom limebåde, koriander og chili i skåle til servering.

4. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg aubergineternene, til de er gyldne og møre, 4-5 min. Tag aubergineternene af panden, og kom dem i en skål til servering.

5. Kom de flade bønner på panden, og steg dem i 3-4 min. Tag bønnerne af panden.

6. Kom lidt mere olie på panden, og steg de kogte ris i 3-4 min. Smag til med lidt soja og sukker. 

7. Kom bønnerne tilbage på panden til risene, og smag til med soja og sukker inden servering.

Servering
Anret stegte ris med bønner i store, dybe tallerkener, top med stegt aubergine, koriander og chili, og dryp med teriyaki-sauce og limesaft.

-