Marokkansk-inspireret gryderet med japansk aubergine, sweet heart-peber og harissa serveret med håndrullet couscous
Ingredienser
- 1 japansk aubergine
- 1 løg
- 2 sweet heart-pebre
- 1 grøn citron
- 1 bundt bronzefennikel
- ½-1 brev shawarma-krydderi
- 1 glas tomater med chili
- 1 glas m'hamsa-couscous
- 1 pose harissa-paste
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
I dag skal du bruge en grøn citron til din ret. Citronen er moden, men citroner bliver først rigtig gule i farven, når der er større forskel på dags- og nattetemperaturerne i Spanien, end der er lige nu.
Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.
Skær aubergine i tern på ca. 2x2 cm. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg auberginetern gyldne, 4-5 min.
Hak imens løg, og skær sweet heart-peber i strimler. Skræl et par strimler citronskal af citronen. Pluk bronzefennikel, og snit den groft.
Tilsæt løg, peberfrugt og lidt shawarma-krydderi til gryden med aubergine, og steg i 2-3 min.
Tilsæt citronskal, tomatsauce og 1-2 dl vand, og kog op. Lad saucen simre, til alt er mørt, og saucen er kogt lidt ind, 8-10 min. Smag til med salt, citronsaft og evt. lidt mere shawarma-krydderi inden servering.
Kom imens couscous i en gryde med rigeligt, kogende, usaltet vand, og kog den i 5-6 min. Rør et par gange undervejs. Sigt overskydende vand fra, og rør den færdige couscous med en smule olivenolie. Smag evt. til med lidt salt.
Rør harissa-paste med olivenolie [2p: 2-3 spsk. | 4p: 5-6 spsk.], og kom den i en skål til servering.
Anret couscous i dybe tallerkener, og top med gryderetten. Drys med bronzefennikel, dryp med harissa, og servér.