0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Medister med æble- og timian-topping, rødkål og kartofler

Medister med æble- og timian-topping, rødkål og kartofler

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • ¼-½ rødkål (i tynde strimler)
  • ½-1 medisterpølse
  • ½ bundt citrontimian (plukket)
  • ½ agurk (i stave)
  • 1 æble (i små tern)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx lagereddike)
  • sukker (fx rørsukker)
  • smør

Sådan gør du

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.

2. Skyl og skær rødkålen i tynde strimler.

3. Varm en gryde op, og steg rødkålen let mør ved lav varme i lidt olivenolie i 3-4 minutter. Hæld en sjat vand, ¼-½ dl eddike og ¼-½ dl sukker på, og lad kålen simre under låg i ca. 30 minutter, til den er helt mør.

4. Skyl og skrub kartoflerne. Kom dem i en gryde med kogende, saltet vand, og kog i 15-20 minutter. Tag dem af varmen, og lad dem trække færdig under låg.

5. Varm en pande godt op, og brun medisterpølsen af i olie og evt. lidt smør, 2-3 minutter. Skru ned for varmen, og steg medisterpølsen ved jævn varme i ca. 10 minutter på hver side, til den er gylden og gennemstegt. Pluk lidt citrontimian, og kom det med på panden de sidste 3 minutter. Krydr med peber.

6. Skyl og klargør imens agurken og æblet som angivet i ingredienslisten. 

7. Tilsæt halvdelen af æbleternene til rødkålen de sidste 2 minutter af tilberedningstiden. Smag til med salt, peber og evt. lidt ekstra sukker og eddike.

8. Vend resten af de friske æbletern med agurketernene, lidt citrontimian, olivenolie, salt og peber.

Servering
Anret medister med æble- og timian-topping, rødkål og kogte kartofler.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her