Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Medister med agurkesalat, kartofler og flødestuvet grønt

1 personer

Ingredienser

  • ½ agurk
  • 1 pakke medister
  • Resten af gulerødderne
  • 1 porre
  • ½ bæger fløde
  • ½ lime
  • 1 portion kogte kartofler
  • 1 rød chili

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx lager- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Agurk, gulerødder, porre

Håndfuld****3: Medister

Håndfuld****4: Kartofler

Fedt: Olivenolie, fløde

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, sukker, lime, chili

Inden du går igang

Tag kartoflerne ud af køleskabet. Skyl grøntsagerne, chilien og limefrugten.

Agurkesalat
  1. Skær agurken i tynde skiver, kom dem i en skål, og drys dem med lidt salt.

  1. Kom ½ dl eddike og ½ dl sukker i en kasserolle, og kog det op, til sukkeret er smeltet. Krydr med friskkværnet sort peber, tilsæt ½ dl koldt vand eller eddike, og hæld lagen over agurkeskiverne. Lad dem trække til spisetid.

Medister
  1. Varm en pande godt op, tilsæt ½ spsk. olivenolie, og brun medisterpølsen i 2-3 min. på hver side.

  1. Skru ned for varmen, og steg medisterpølsen ved jævn varme i ca. 10 min. på hver side, til den er gennemstegt. Krydr med peber undervejs.

Flødestuvet grønt
  1. Skræl gulerødderne, og skær dem i tern. Skær porren i tynde ringe, og skyl dem evt. en ekstra gang.

  1. Kom gulerødder og porre i en gryde med letsaltet vand, og kog begge dele sprødmøre, ca. 3 min. Dræn vandet fra, men lad ca. ¼ dl blive tilbage i gryden. Tilsæt fløden, og kog i yderligere 2 min. Smag grøntsagerne til med limesaft, salt og peber.

Stegte kartofler
  1. Skær de kogte kartofler i kvarte, og snit chilien fint.

  1. Varm ½ spsk. olie op på en pande, og steg kartoflerne gyldne og sprøde, 6-8 min. Krydr med salt og frisk chili efter smag undervejs.

Servering

Anret medister med agurkesalat, stegte kartofler og flødestuvet grønt.

-