Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Medister med kartoffelsalat og marinerede agurker

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 pakke medister
  • ½ agurk
  • Halvdelen af pæretomaterne
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Du kan hjælpe afkølingen af de kogte kartofler på vej ved først at lade dem afkøle 5 min. på en tallerken på køkkenbordet. Derefter kan du komme dem på en ny tallerken, og placere dem i køleskabet i 10 min.

Hvis du ønsker, kan du også sylte agurkeskiverne i en varm syltelage. Brug samme opskrift og fremgangsmåde som til de syltede rødløg på dag 2.

Lidt purløg eller karse oven på kartoffelsalaten vil i øvrigt klæde den godt.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl al grønt.

Kartofler og medister
  1. Halvér kartoflerne, og kog dem møre under låg i saltet vand i 12-14 min. Hæld vandet fra, og lad kartoflerne køle af på en tallerken i 10-15 min. (se køkkentip).

  1. Varm imens lidt olie op på en pande, og steg medisteren stille og roligt ved lav til middel varme, til den er gennemstegt, 20-25 min.

Marinerede agurker
  1. Skær agurken i tynde skiver, og anret dem på en tallerken. Dryp med 1-2 tsk. eddike, og krydr med lidt salt (se køkkentip).

Kartoffelsalat
  1. Skær tomaterne i tern, og vend dem sammen med yoghurten.

  1. Vend de afkølede kartofler sammen med yoghurtdressingen og tomaterne, og smag til med salt (se køkkentip).

Servering

Skær medisteren ud i store stykker, og servér den med kartoffelsalat og marinerede agurker til.

-