Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Medister med kartofler, æblekompot og salat

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 pakke medister
  • 1 æble
  • 1 pæretomat
  • 1 romaine-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx balsamico)
  • Sukker
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Ovnkartofler og medister
  1. Halvér kartofler, og vend dem med lidt olie på en bageplade med bagepapir – efterlad plads til medister.

  1. Pluk rosmarin, og drys over kartofler. Krydr med salt, og læg medister ved siden af kartofler. Steg kartofler sprøde og møre i 25-30 min. og medister gennemstegt i 20-25 min.

Æblekompot
  1. Skær æble i tern af ca. 2 cm. Kom dem i en kasserolle med sukker [1/2p: 2-3 spsk. | 3/4/5p: 4-5 spsk.] og 1 spsk. vand. Kog det op, og lad det simre til en tyk kompot, 8-10 min.

Salat
  1. Skær tomat i grove tern, og snit salat groft.

  1. Vend tomat og salat sammen i en skål, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike – gerne balsamico.

Servering

Anret et passende stykke medister sammen med kartofler og æblekompot. Spis salat til ved siden af.

-