Medister med kartofler, rabarberkompot og salat
Ingredienser
- 2 poser kartofler
- 1 kvist rosmarin
- 2 pakker medister
- 2 rabarberstængler
- Halvdelen af tomaterne
- ½ rød egebladsalat
- 1 bundt ærteskud
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sukker
- Eddike (fx balsamico)
Friske ærteskud er en skøn måde at få lidt farve, friskhed og sprødhed ind i en ret. Du behøver ikke at gå dem efter med en tættekam og kassere stilkene – tværtimod! Stilkene kan sagtens spises, og de er både sprøde og lækre.
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Halvér kartofler, og vend dem med lidt olie på en bageplade beklædt med bagepapir. Pluk rosmarin, og drys den udover.
Krydr med salt, og bag kartoflerne i ovnen, til de er sprøde og møre, 25-30 min.
Læg medister ved siden af kartoflerne på bagepladen, og bag den i ovnen, til den er gylden og gennemstegt, 20-25 min.
Skær rabarber i stykker a ca. 2 cm. Kom dem i en kasserolle med 1 spsk. vand og sukker [1/2p: 2-3 spsk. | 3/4/5p: 4-5 spsk.]. Kog det op, og lad det simre til en tyk kompot, 8-10 min.
Skær tomat i grove tern, og snit salat groft. Snit ærteskud groft.
Vend tomat, salat og ærteskud sammen i en skål, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike – gerne balsamico.
Skær medister i passende stykker, og anret den på tallerkener sammen med kartofler og rabarberkompot. Servér salaten ved siden af.