Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Medister med stegt knoldselleri, kartofler og agurkesalat

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke medister
  • ½ pose gulerødder
  • 1 selleriknold
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 pose kartofler
  • 1 agurk
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx lager- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
  • Evt. smør
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Medister
  1. Steg medisterpølsen stille og roligt i lidt olivenolie på en varm pande ved medium varme, 30-35 min., til den er sprød og gylden.

Stegt knoldselleri
  1. Skrub eller skræl gulerødderne, og skær skrællen af sellerien. Skær gulerødder og selleri i tern a ca. 2x2 cm. Pluk og hak rosmarinen.

  1. Steg grøntsagerne stille og roligt i rigeligt olivenolie på en varm pande i ca. 25 min., eller til begge dele er møre. Smag til med salt, hakket rosmarin og gerne en smørklat.

Kartofler og agurkesalat
  1. Kog kartoflerne i letsaltet vand, 17-19 min.

  1. Kom 1 dl sukker og 1 dl eddike i en kasserolle, og kog op. Skær agurken i tynde skiver. Vend agurkeskiverne med lagen, og krydr gavmildt med peber. Lad det trække indtil servering, og afdryp inden brug.

  1. Smag yoghurten til med salt, peber og olivenolie.

Servering

Servér medister med kartofler, stegt knoldselleri og gulerod, agurkesalat og yoghurt.

Idékassen
-