Melonsalat med asparges, belugalinser, lynsyltet løg og schnitzler
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose belugalinser
-
1 pakke schnitzel af kamfilet
-
1 melon (i tern)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æbleeddike)
-
sukker
Sådan gør du
Køkkennote: Belugalinserne, som du får med i kassen i denne uge, er smukke og smager fantastisk. De har navn efter den smukke, sorte og eftertragtede beluga-kaviar.
Farven på belugalinserne nedbrydes ved kogning, og linserne bliver mere mørkegrønne end sorte. Linserne smager i sig selv ikke af så meget, men optager let smag, så de kan med fordel koges i bouillon, hvidløg eller urter og smages godt til med både salt og syre – helst mens de endnu er varme, så optager de smagen bedre!
1. Sæt vand over til linser, fx i en elkedel. Skyl imens linserne i koldt vand.
2. Kom linserne i kogende, usaltet vand sammen med 2 fed presset hvidløg, 1 del linser til 2½ dele vand. Kog dem 15-20 min., og smag til med salt.
3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og melonen som angivet i ingredienslisten.
4. Kom rødløgsbådene i en kasserolle med 2 spsk. eddike og 1 spsk. sukker, og kog det op, til sukkeret er opløst. Lad løgene køle af i lagen, til I skal spise.
5. Steg aspargesene på en tør pande i 1-2 min., og skær dem derefter i små snitter.
6. Varm panden op igen, tilsæt 3 tsk. olie, og steg schnitzlerne i 4-5 min. på hver side.
7. Tag halvdelen af de kogte linser fra, og opbevar dem i en lufttæt beholder på køl til i morgen.
8. Vend resten af linserne sammen med melonternene, aspargessnitterne og salatmixet, og anret salaten på et fad.
Servering
Top melonsalaten med lynsyltet rødløg samt lidt af syltelagen, og server schnitzler til.