Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mexi-bønnegryde med tacos, cherry bomb-chili og koriander

1 personer

Ingredienser

  • 1 portion sorte bønner
  • 1 løg
  • 1-2 hvidløgsfed
  • ½-1 cherry bomb-chili
  • Alle gulerødderne
  • 1 squash
  • 1 glas tomater med grøntsager
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 bundt koriander
  • 1 pakke tacoskaller

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Den portugisiske chili, cherry bomb, som du skal nyde i dag, er en medium stærk chili med letfrugtig sødme. Den ser rigtig sød ud, men den gemmer på et godt chilispark.

Inden du går igang

Sæt vand over til bønner, og find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 180 °C til tacoskaller. Skyl al grønt.

Bønner
  1. Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 35-40 min. Kog uden låg de første 10 min. Kassér kogevandet.

Grønt
  1. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. Hak også cherry bomb-chilien fint.

  1. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og sautér chili, hvidløg og løg i 2-3 min., til løget er blankt.

  1. Riv imens gulerødderne og squashen groft. Tilsæt dem til gryden, og steg videre i yderligere 2-3 min.

  1. Tilsæt tomatsauce, skyl glasset i ½ dl vand, og kom også det i gryden. Tilsæt 1 tsk. salt, og smag til med buena vista-krydderi. Lad det simre ved lav varme i 8-10 min., eller til bønnerne er færdigkogte.

Taco og koriander
  1. Hak korianderen inklusiv stilkene groft, og kom den i en skål.

  1. Afdryp de færdigkogte bønner, og tilsæt dem til gryden med grønt. Bring i kog, og lad retten simre i 1-2 min. Smag til med salt, peber og evt. mere buena vista-krydderi. Spæd evt. retten med vand, hvis den er kogt tør.

  1. Varm imens tacoskallerne på en brødrister eller i ovnen, til de er gennemvarme, 3-4 min.

Servering

Fordel den brandvarme bønnegryde i tacoskallerne, og drys med koriander.

-