Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mexi-burgere med spidskålsslaw og krydrede fritter

Mexi-burgere med spidskålsslaw og krydrede fritter

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 sød kartoffel (skuret og i smalle både)
  • ½ brev buena vista-krydderiblanding
  • ½ spidskål (fintsnittet)
  • ½-1 rødløg (halveret og i tynde strimler)
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • 1 fed hvidløg (evt. presset)
  • 1 vegebøf
  • 1 burgerbolle med sesam
  • ½ bundt bredbladet persille (groft hakket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sukker
  • eddike (fx lagereddike)
  • mayonnaise

Sådan gør du

Køkkennote: Har du lidt polenta eller groft rasp, er det lækkert at drysse ud over de søde kartofler – det gør dem sprødere i ovnen.

Til i morgen: Kog rødbederne allerede i dag, så sparer du tid i morgen. Kom dem i en gryde med rigeligt vand, og kog dem til de er møre, 20-40 min., efter størrelse. Pil dem, køl dem ned, og opbevar dem på køl til dag 2.

Sæt perlebyggen i blød i rigeligt vand i en skål, overdæk, og opbevar på køl til dag 2.

1. Tænd ovnen på 225 grader.

2. Skyl, skur og skær den søde kartoffel i smalle både.

3. Vend kartoffelbådene med olie i en skål, og drys dem med lidt salt og buena vista-krydderi.

4. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem sprøde og gyldne i ovnen i 20-25 min.

5. Skyl og klargør resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

6. Kom spidskålen i en skål, drys med salt, og knug kålen med hænderne i et par min., til den begynder at blive lidt blød.

7. Vend spidskålen med rødløget og yoghurten og evt. 1 presset fed hvidløg. Smag det hele til med 1-2 spsk. eddike og lidt salt og sukker.

8. Kom vegebøffen på en bageplade med bagepapir, og varm den i ovnen 7-8 min – vend den undervejs.

9. Lun burgerbollen i ovnen i 3-4 min., eller kom dem på brødristeren, til den er gylden og lun.

Servering
Flæk burgerbollen, og fyld den med vegebøf, spidskålsslaw og persille. Nyd de sprøde fritter ved siden af – evt. med lidt mayo, hvis du har.

-