Sæt vand over til sorte bønner. Skyl grøntsager, lime og korianderfrø.
Pil hvidløgsfeddene. Hæld iblødsætningsvandet fra de sorte bønner.
Kom bønner og hvidløgsfed i en gryde med kogende vand, og kog i 35-45 min., til bønnerne er møre – kog uden låg de første 10 min. Tilsæt salt, og lad det trække i 5 min.
Skræl de søde kartofler, og skær dem i tern. Opvarm en (slip let-)pande, tilsæt 1 tsk. olivenolie, og steg dem møre i ca. 15 min. Krydr med salt, peber og lidt buena vista-krydderi.
Halvér limefrugten og cherrytomaterne. Hak korianderfrøene groft.
Vend cherrytomaterne med korianderfrø, lidt limesaft, salt og peber. Gem til servering.
Snit spidskålen fint, og vend den med ½ tsk. salt og ½ tsk. sukker. Knug det let mellem hænderne.
Pil og skær rødløget i tynde både.
Pensl kødet med 1 tsk. olivenolie, og drys med lidt buena vista-krydderi. Varm en grillpande eller en (slip let-)pande op, og grill koteletterne i ca. 3 min. på hver side, til de er gennemstegte. Tag kødet af panden, og skær det i strimler.
Afdryp de sorte bønner, og kassér kogevandet og hvidløget. Vend bønnerne med stegte søde kartofler, spidskål og rødløg. Smag til med lidt buena vista-krydderi, salt og limesaft.
Anret mexi-style salat på tallerkener, og top med tomatsalsa og stegt svinekød.