Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mexibowl med krydrede bønner, solmodne tomater og frisk majs

1 personer

Ingredienser

  • Alle de farvede gulerødder
  • ¼-½ habanero-chili
  • Halvdelen af frilandstomaterne
  • 1 majskolbe
  • 1 pose kogte sorte bønner
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 finger lime

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx lager- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Køkkentips

Habanero-chili er vaskeægte chili. Det betyder, at den har meget mere frugtsmag end den mere velkendte milde chili, men den er også meget stærkere, og den styrke skal tæmmes. Styrken kan mærkes i smag, i fingrene der skærer den og endda på skærebrættet. Hvis du ikke er vant til stærk chili, kan det betale sig at være lidt forsigtig med den. Brug moderate mængder, og vask dine fingre og kniven godt, når du har håndteret chilien – og lad være med at snitte andre grøntsager samme sted på brættet. Smagen er det hele værd.

Inden du går igang

Skyl frugt og grønt.

Syltede gulerødder
  1. Skær gulerødder i ca. ½ cm tykke skiver på skrå. Skær stilk og frøstole fra chili (se køkkentip!), og skær den i tynde strimler.

  1. Kom eddike [1/2/3p: 2 dl | 4p: 3 dl], vand [1/2/3p: 1 dl | 4p: 1½ dl] og sukker [1/2/3p: 3-4 spsk. | 4p: 5-6 spsk.] i en lille gryde, og kog det op, til sukkeret er opløst. Tilsæt gulerødder og chili, og lad det simre i lagen, til gulerødderne er sprødmøre, 5-6 min. Tag gryden af varmen.

Krydrede bønner med stegt grønt
  1. Skær imens tomat i grove tern. Del majskolbe i to, stil hver del med skærefladen nedad mod skærebrættet, og skær kernerne fra kolben med en skarp kniv.

  1. Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg bønner ved høj varme, til de er brunede, 3-4 min.

  1. Tilsæt buena vista-krydderi, og steg videre 1 min. Tilsæt tomattern, og steg yderligere 2 min. Tilsæt majskerner og vand [1/2p: 2-3 dl | 3/4p: 3-4 dl], og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er møre, 3-4 min. Smag til med salt og evt. lidt mere buena vista-krydderi.

Topping
  1. Smag yoghurt til med lidt salt.

  1. Halvér finger lime.

Servering

Anret krydrede bønner med grønt i en skål. Top med de lune, syltede gulerødder (undgå evt. chili-stykkerne). Dryp det hele med yoghurt, og pres finger lime-perler ud over retten.

-